Formand: Knud Winther Dahl
51576585
knudwd@gmail.com

Corona-manual

Corona-manual

Corona- manual!

Forholdsregler for bridgespil i Aarhus Aadal Bridgeklub

Symptomer for sygdom – ved mindste tegn på sygdom, bliv’ hjemme

Hold afstand – når du kommer, så gå direkte til det bord, hvor du skal starte. Vær’ opmærksom ude i garderoben, højst 3 ad gangen og specielt i forhold til toiletbesøg. Vi har kun eet toilet til klubben, så kom i god tid.

I pausen gælder den samme opmærksom, ikke mindst i forhold til toiletbesøg. Vi kan udnytte hele lokalet i pausen, også vores spilleborde!

Plexiglas – der opstilles plexiglas på alle spilleborde.

Håndsprit – der vil være håndsprit ved alle indgange og ved alle spilleborde. Du er selv ansvarlig for at spritte af, når du kommer til et bord. Vi har anskaffet nogle blå vinylhandsker, for dem der ikke kan tåle håndsprit.

Du må meget gerne medbringe din egen håndsprit, men der må ikke være gel i, da det fedter kort og bord!

Caféen/køkkenet – al brug af cafeen er indtil videre lukket, men du må selv medbringe kaffe/the, mad, kage. Bruger du service fra cafeen, må du selv afryde.

Kaffetjans, nu afspritningstjans – køkkentjansen er nu afskaffet, men til gengæld indfører vi en afspritningstjans, hvor nogle skal møde op en halv time før og hjælpe med afspritning OG opstilling af borde mv som sædvanlig samt opstilling af plexiglas på hvert bord. Planen ligger på nettet inden første spilledag.

Undervisning – al undervisning indstilles indtil videre

Kortspil – når kortene har været anvendt på en spilledag, bruges de først igen 1 uge senere, da Corona-smitten skulle være væk efter 72 timer.

Meldebokse – du må meget gerne medbringe egen meldeboks, som du selvfølgelig tager med fra bord til bord. Bruger du derimod klubbens meldeboks, skal du medbringe denne når du skifter bord.

Bridgemate – betjenes kun af nord, men fremvises til øst til mundtlig godkendelse.

Udluftning – vi vil tilstræbe at lufte godt ud i pausen og vil bede alle om at hjælpe til hermed.

Mundbind/handsker – både mundbind og plastik-/vinylhandsker kan være en god beskyttelse. Det er op til det enkelte medlem at medbringe og anvende sådanne ekstra beskyttelses-midler.

P.b.v.

Knud Winther Dahl