Om klubben

Vi spiller i STAVTRUP BRIDGECENTER på Lokalcenter Søholm, Bispevej 70, 8260 Viby J. Der er gratis parkering, og bus 11 går lige til døren. Det er lyse moderne lokaler med god forplejning.

Vi er en ambitiøs og social bridgeklub (ca. 100 medlemmer) + begynderhold, hvor der er fokus på, at vi skal blive bedre bridgespillere og glæde os til hver spilledag. Vi spiller varierende bridgeturneringer herunder hold. Vi anvender udenlandsk IT-system, der sikrer, at resultater samt kortfordelinger foreligger på hjemmeside umiddelbart efter dagens afslutning. Vores bridgeudstyr moderniseres løbende, og vi har egen blandemaskine og anvender “Tablets”.

Gratis undervisning til hvert hold før spilstart, samt gratis kaffe og kage i pausen. Kontingentet er p.t. 350 kr./halvårligt. Eftermiddagsholdene kan nå at spise varm mad i cafeén til billig penge.

Spilledage kommende sæson:

  • Mandag eftermiddag kl. 13.00 – ca. 17.00 (Nyhed)
  • Mandag aften 18.45 – ca. 22.30 (undervisningsstart 18.15)
  • Onsdag eftermiddag 13.30 – 17.00 (undervisningsstart 12.45)
  • Begynderhold torsdag 17.00 – 18.30 (Nyhed) Første 4 gange i september er gratis, men kræver tilmelding. Er et hold fyldt, kan man blive skrevet på venteliste og blive substitut.

Vi har yderligere medlemsaktiviteter som f.eks. ekstraundervisning, klubkampe, årlig golf-bridge (næste gang 08.09.19) samt weekendtur (tilmelding er i gang). Vores halvårsafslutninger er kendte for at være ret kreative og muntre.

Al kontakt/spørgsmål via aadal.bridge@gmail.com eller administratoren/underviseren Hasse Vinter 21768422.